Søndergade 45

Tjenestebrev fra 1770. Aftakket Rytter Niels Sørensen, som her i Horsens i 2 Aar har tient som Kusk hos CammerJunker Schack indtil Paaske forrige Aar 1769 da han rejste herfra til det Holstenske. Beklager, at det Skudsmaal ieg til den Tid gaf ham tillige med CammerJunkeren, er ham bleven frastiaalen, Jeg kan derfor her igientageat i de 2 Aar han tiente i Horsens var intet usømmeligt mig bekient om ham, som communicerte siste gang 2den Søndag efter Paaske anni præt. Saa at hand til den Tid kunde have ubehindret adgang til Kirkens gode. test. Horsens d. 30 April 1770N M Frimodt P. L. [Pastor loci: stedets præst= sognepræsten].I Vejle Amt årbog 2007 står: Søndergade 45 - byskriverens gård og Kammerjunkerens amme. Året var 1769. Der lød barnegråd ud fra de åbne vinduer, men ikke ret længe. Med hastige skridt var ammen Dorthe Sørensdatter løbet ind til drengen, den 11 måneder gamle Johan  Hendrich, som åbenbart skulle have mad nu igen. Ufatteligt, så sulten den dreng dog altid var. Den 25-årige amme var ikke det eneste tyende ved navn Dorthe hos kammerjunker Schack. Fruens pige på 27 år hed Anne Dorethe Lassen, mens husholdersken, der var 32 år, hed Bodil Jensdatter og kokkepigen Kirsten Andersdatter. Der var også en tjener, Johan Losmand på 44 år, så de var mange om at varte familien op. Faktisk havde kammerjunkerfamilien ikke egen bolig, men boede som logerende hos byskriver Søren Saabye. Heldigvis var der god plads i den rummelige bindingsværksgård, der med tre bindingsværkslænger også havde plads til stald, kornlofter og vognremise. Kammerjunker Schak var major i det Slesvigske Kyrassérregiment og vidste ikke nøjagtigt, hvor længe han og konen Øllegaard Fridericia skulle blive her i byen sammen med deres to små drenge. Ryttergarnisonen var ikke velset i byen. De var dyre at indkvartere, og jævnligt var der ballade mellem de menige og byens borgere. Lidt vel mange uægte børn blev det jo også til. Major Schack gjorde ellers hvad han kunne for at udglatte stridighederne, men at eksercitsen i dårligt vejr skulle foregå i rådstuen på Rådhuset, det var dog for skrapt. Geværkolberne ødelagde jo gulvet, mente byens øvrighed. Soldaterne mente til gengæld, at byens bagere bagte elendigt brød. Der har været nok af diskussionsemner mellem denne baggårds beboere. Den 61-årige byskriver levede noget mere beskedent i den anden fløj af gården. Kun en enkelt tjenestepige gav hans afmålte løn råd til, men konens 18-årige søsterdatter Ingeborg Astrup kunne vel også give en hånd med sammen med deres egen datter på 11, Helene Christine. Byskriver Saabye havde siden 1753 haft sin faste gang på Rådhuset, men selv om han tjente sin by trofast gennem de mange år, lykkedes det ham ikke at krone værket med den viceborgmestertitel, som han anmodede om at tiltræde samme dag, som borgmester Flensborg døde. Tyve år senere var gården stadig beboet af personer med en vis militær tilknytning. Justitsråd og regimentsfeltskærer Carl Friderich Læderer boede nu i byskriverens gård sammen med konen Eriche Hedevig Charlotte Neander og deres fem børn. Her var der også brug for tjenende ånder, kokkepige, barnepige og tjener. Feltskæreren må have haft et alsidigt embede, da han også var at finde på lønningslisten som Hof-kirurg hos Det russiske Hof. Praktisk at bo tæt på, så han med få skridt kunne ile over gaden til Torvet 2-4, hvis en af de fyrsteliges tjenere sendte bud og der var behov for hans assistance i Palæet. Op mod vor egen tid blev gården beboet af brygger og købmand Edvard Houmann (1872), og overretssagfører C.O. Plenge ses i 1880 at have sit kontor her. Fabrikant Stallknecht ejede gården i 1887, og gennem årtier drev købmand Holst forretning (i hvert fald 1897-1946) først med købmandsvarer siden med manufakturvarer. Udlåner Jan Østergaard Andersen